Opgaven
Afdelingen havde brug for mange nye kolleger i et fag, hvor sagerne kan være svære. De rigtige skulle søge, og når de havde sagt ja, skulle de hurtigt forstå, hvad de var blevet en del af.
Rekrutteringsvideoen
I rekrutteringsvideoen fortæller medarbejderne selv, hvordan det er at arbejde der. Så kan kandidaterne mærke arbejdspladsen, før de søger.
Introvideoerne
Fem introvideoer tager imod de nye. I den her fortæller børne- og ungerådgiver Patricia Henriksen og afdelingsleder Maja Aanum om Styrket Modtagelse: de akutte børnesamtaler, samarbejdet med blandt andre politi, læger og skoler, og det, der gør stedet godt at arbejde på. Høj faglighed, gode kolleger, og at man også griner.




