Få et tilbud
  1. Forside
  2. Offentlige og almennyttige

Video til kommuner, regioner og almennyttige institutioner

Vigtig viden skal forstås første gang. Jeg gør den kort og præcis, og jeres medarbejdere er trygge foran kameraet, også selvom de ikke er vant til det.

»Det er imponerende hvad du kan få ud af vores noter.«

Maria Trolle, afdelingsleder, Idrætsprojektet, Københavns Kommune

Derfor

Budskabet før lyset

Kommuner, regioner og almennyttige institutioner har tit noget vigtigt at sige: en ny ordning, et tilbud til borgerne eller viden, der skal ud til mange. Her er det vigtigste, at budskabet er klart og korrekt, ikke at lyset er lagt perfekt. Det er også det, jeg går mest op i.

Mine offentlige kunder fortæller, at de føler sig i gode hænder. De bliver tit overraskede over, hvor kort og præcist et vigtigt budskab kan formidles, også når de medvirkende ikke er vant til et kamera. Og de oplever, at udtalelserne bliver klippet med respekt for både dem og budskabet.

»Det er en KÆMPE fornøjelse at have dig ombord i stedet for alle mulige andre, der (også) er dygtige til kamera og lyssætning.«

Anne Sofie Ude Bornø, udviklingskonsulent, Københavns Kommune

Det får I

  • Korte, præcise videoer om kompleks viden
  • Rolige optagelser, hvor de medvirkende er trygge
  • Udtalelser klippet med respekt for person og budskab
  • Undertekster med kontrast, en version uden og en SRT-fil til den
  • Videoen på flere sprog, når borgerne har brug for det
  • Fast pris på skrift og faktura med EAN

Tilgængelighed

Undertekster, der lever op til EU's krav

Offentlige hjemmesider skal leve op til webtilgængelighedsloven, som bygger på EU's direktiv om webtilgængelighed. Her er undertekster på videoer med lyd et krav. Derfor får I hver video i to udgaver, én med undertekster brændt ind og én uden, og en SRT-fil med underteksterne til den uden.

Underteksterne har altid kontrast, enten med en kant, en skygge eller en mørk baggrund, så de kan læses på alle billeder. Vigtige lyde står i klammer, fx [latter] eller [musik], så de også giver mening for seere, der ikke kan høre lyden. SRT-filen kan I selv lægge på YouTube, Facebook eller jeres egen videoafspiller. Så kan seerne slå teksterne til og fra, og søgemaskinerne kan læse, hvad der bliver sagt. Læs mere i Undertekster og webtilgængelighed: hvad kræver loven? og Sådan køber en kommune video.

Cases

Video for kommuner, regioner og erhvervshuse

»Jeg vil bare lige dele, at jeg nu har vist videoerne for Velliv Foreningen og for flere her i EHSJ, og alle er helt vilde med dem! Så endnu engang bare 1000 tak for dit geniale arbejde.«

Rie Rebecca Holch Kristiansen, kommunikationskonsulent, Erhvervshus Sjælland, om videoerne fra Fuglebjerg Kistefabrik

Det siger kunden

Vi skal ikke sælge noget, men formidle viden

Samuel er super dygtig til at lytte og forstå opgavens kontekst. Det er super vigtigt i samarbejdet med os som kommune - vi skal jo ikke sælge noget, men formidle viden. Samuel kan sortere i materialet, så det relevante træder frem - det gør det sjovt og trygt at samarbejde med ham.

Anne Sofie Ude BornøUdviklingskonsulent, BBU Nørrebro-Bispebjerg, Københavns Kommune, om videoerne til Majbørn

Blandt andet for

  • Københavns Kommune
  • Roskilde Kommune
  • Region Sjælland
  • Erhvervshus Sjælland
  • Børns Vilkår
  • Danske Vandværker

Kontakt

Skal jeres vigtige budskab formidles?

Fortæl, hvad der skal ud, og til hvem. Så foreslår jeg en vinkel og en fast pris på skrift.

Uforpligtende · I taler med den, der laver videoen

Videoen kommerDen er på vej og kommer med i næste version.