Få et tilbud
  1. Forside
  2. Blog
  3. Sådan køber en kommune video

Sådan køber en kommune video

Når man køber for skattekroner, er der regler. Her er det, en kommune, en region eller en anden offentlig organisation skal vide, når der skal købes video, fra indkøbet til fakturaen.

Kommuner, regioner og andre offentlige organisationer har tit noget vigtigt at fortælle: en ny ordning, et tilbud til borgerne eller viden, der skal ud til mange. Video er et af de bedste værktøjer til det. Men når man køber for skattekroner, er der regler. Her er det, I skal vide, fra indkøbet til fakturaen.

Teksten bygger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning og reglerne om elektronisk fakturering, og jeg linker til kilderne nederst. Jeres egen kommunes indkøbspolitik kan have strammere regler, så spørg jeres indkøbsafdeling.

Skal videoen i udbud?

Det afhænger af, hvor stort indkøbet er. Det er værdien uden moms, der tæller, og den skal regnes for hele aftalen, også eventuelle optioner.

  • Under 500.000 kr. Udbudsloven stiller ingen krav til, hvordan I køber. Men I skal stadig følge de almindelige forvaltningsretlige principper: Indkøbet skal være sagligt, I skal behandle leverandørerne lige, og I skal forvalte pengene forsvarligt.
  • Fra 500.000 kr. Uden grænseoverskridende interesse skal I sikre, at indkøbet sker på markedsmæssige vilkår, fx ved at indhente to eller flere tilbud eller lave en markedsundersøgelse og ét tilbud.
  • Med klar grænseoverskridende interesse skal opgaven annonceres, og fra 100.000 kr. skal det ske på udbud.dk.
  • Fra 1.611.360 kr. er I over EU's tærskelværdi for tjenesteydelser for kommuner og regioner i 2026-2027, og så gælder EU's udbudsregler.

De fleste videoopgaver ligger langt under grænserne, så i praksis kan en kommune ofte købe en video direkte hos én leverandør. Men har kommunen en indkøbsaftale, der er obligatorisk, fx via SKI, går den forud.

Regn efter

Hvilke regler gælder for jeres indkøb?

Vejledende, bygget på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tærskelværdier for 2026-2027. Spørg altid jeres indkøbsafdeling.

Fast pris og faktura med EAN

Offentlige myndigheder kan ikke modtage en faktura på papir eller som pdf i en mail. Når I bestiller, skal I opgive jeres EAN-nummer, en referenceperson og jeres betalingsbetingelser, og fakturaen skal sendes elektronisk med henvisning til EAN-nummeret. Det står i bekendtgørelsen om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

Hos mig får I altid en fast pris på skrift, før jeg går i gang, og fakturaen med EAN. Så kender I beløbet, før I skal have det godkendt.

Det, I skal huske i bestillingen

  • Undertekster og synstolkning. Offentlige hjemmesider skal leve op til webtilgængelighedsloven. Læs mere i Undertekster og webtilgængelighed: hvad kræver loven?
  • Flere sprog. Skal borgere, der ikke taler dansk, også forstå videoen? Til Københavns Kommunes HFI-indsats lavede jeg videoen på engelsk, dansk og arabisk.
  • Medarbejderne foran kameraet. Som offentlig arbejdsgiver bygger video med medarbejdere sjældent på samtykke. Læs Medarbejdere i video: samtykke, og hvad hvis nogen stopper?
  • Hvem godkender? Find ud af fra start, hvem der skal godkende manus. Så kommer rettelserne i én samlet runde.

Kort og præcist, ikke reklame

En kommune skal ikke sælge noget, men formidle viden. Det kræver noget andet end en reklamefilm: et klart budskab, rolige optagelser, hvor medarbejderne er trygge, og udtalelser, der bliver klippet med respekt for både personen og budskabet. Se fx forældrevideoen til Majbørn, hvor pædagogerne selv fortæller det vigtigste før skolestart.

Forældrevideoen til Majbørn i Københavns Kommune.
InformationRegion SjællandLavet sammen med bureauet DaiilyInformationKøbenhavns Kommune, Vild SkolestartSkoleparathed i naturen, forklaret til forældreOnboardingKøbenhavns KommuneÉn af fem introvideoer til nye kolleger

Kilder

  1. Tærskelværdier, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  2. Få svar om udbudsloven, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  3. Bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder, Retsinformation

Kilderne er tjekket i oktober 2026.

Kontakt

Skal I have lavet en video?

Fortæl, hvad videoen skal kunne, og hvem den er til. Så foreslår jeg en vinkel og en fast pris på skrift.

Uforpligtende · I taler med den, der laver videoen

Videoen kommerDen er på vej og kommer med i næste version.