Undertekster og webtilgængelighed: hvad kræver loven?

Hvem er omfattet?

Reglerne står i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, som de fleste kalder webtilgængelighedsloven. Den gælder statslige, regionale og kommunale myndigheder og de såkaldte offentligretlige organer, som især er finansieret eller styret af det offentlige (§ 2).

Loven gælder ikke for tv- og radiostationer med en public service-forpligtelse og heller ikke for de fleste ngo'er (§ 1, stk. 4). Private virksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet. For dem gælder andre regler for bestemte produkter og tjenester, fx webshops, men det er en anden lov og ikke emnet her.

Hvilken standard skal videoerne leve op til?

Loven henviser til den europæiske standard EN 301 549. For hjemmesider bygger den på WCAG 2.1, og Digitaliseringsstyrelsen skriver, at en webside skal opfylde kravene på niveau AA. Det er altså WCAG 2.1 AA, der er målestokken.

For video er der især fire krav, som Digitaliseringsstyrelsen fremhæver:

• Undertekster på video med lyd (succeskriterie 1.2.2). Det gælder, medmindre videoen er et alternativ til en tekst, der står lige ved siden af, og er tydeligt markeret som sådan.
• Synstolkning, hvis lydsporet ikke rummer alt det, man skal vide (1.2.3 og 1.2.5). Fordi danske myndigheder skal opfylde 1.2.5, er det ikke nok at tilbyde en tekstudgave i stedet.
• Et alternativ til ren lyd og ren video, fx en udskrift af en podcast eller en beskrivelse af en video uden lyd (1.2.1).
• En afspiller, der kan vise underteksterne. Standardens kapitel 7 stiller krav til selve videoafspilleren.

»Eftersom danske myndigheder og offentligretlige organer skal overholde succeskriterie 1.2.5, skal der altid leveres synstolkning, såfremt lydsporet ikke indeholder al den nødvendige information.«

Hvad er undtaget?

Loven har en række undtagelser (§ 1, stk. 5). Tre af dem handler om video:

• Ældre videoer. Forudindspillede videoer, der blev offentliggjort før 23. september 2020, er ikke omfattet.
• Livevideo. En direkte transmission er undtaget. Men lægger I optagelsen ud bagefter, skal den ifølge Digitaliseringsstyrelsen gøres tilgængelig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter.
• Tredjepartsindhold, som myndigheden hverken har betalt for, udviklet eller har kontrol over. En video, I selv har bestilt, er altså ikke tredjepartsindhold.

Desuden kan en myndighed i særlige tilfælde undlade kravene, hvis de vil være en uforholdsmæssig stor byrde. Det kræver en konkret vurdering af blandt andet myndighedens størrelse og ressourcer (§ 3, stk. 2), så det er ikke en undtagelse, man bare kan vælge.

Hvad med YouTube og sociale medier?

Som udgangspunkt gælder loven ikke for kommercielle platforme som YouTube, Facebook, Instagram og LinkedIn. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler dog, at I gør indholdet så tilgængeligt som muligt alle steder. Og hvis en video har væsentlige oplysninger om noget, borgerne skal gøre over for jer, skal oplysningerne også være tilgængelige på jeres egen hjemmeside.

I praksis er det nemmest at lave videoen tilgængelig fra start. Så kan den samme video bruges alle steder.

Hvad betyder det, når I bestiller en video?

• Undertekster er med i prisen. I får hver video i to udgaver, én med undertekster brændt ind og én uden, og en SRT-fil med underteksterne til den uden. SRT-filen kan I lægge på YouTube eller i jeres egen videoafspiller, så seerne selv kan slå teksterne til og fra.
• Tænk synstolkningen ind i manus. Kravet om synstolkning gælder kun, hvis lydsporet ikke rummer alt det vigtige. Siger speaken eller den, der bliver interviewet, det, der står på skærmen, fx et navn, en dato eller en adresse, er der ikke noget at synstolke. Det er langt billigere end et ekstra lydspor bagefter.
• Undertekster er mere end tale. Til seere, der ikke kan høre, skal vigtige lyde også med, fx når nogen banker på, eller når musikken er en del af historien.
• Læs de automatiske undertekster igennem. Undertekster lavet med AI er et godt udgangspunkt, men de tager fejl af navne, fagord og dialekter. Jeg læser korrektur på alle undertekster.

Og så et råd, der gælder alle, ikke kun det offentlige: Mange ser video uden lyd, i toget, på kontoret eller sent om aftenen. Undertekster gør videoen til at forstå for flere, uanset om loven kræver dem eller ej.

Kilder

1. Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, Retsinformation
2. Spørgsmål og svar om webtilgængelighed, Digitaliseringsstyrelsen
3. Forstå den tekniske standard, Digitaliseringsstyrelsen
4. Kapitel 9: Web, Digitaliseringsstyrelsen
5. Lovgivning om webtilgængelighed, Digitaliseringsstyrelsen

Kilderne er tjekket i oktober 2026.