En brandingvideo er den video, der ligger på forsiden af jeres hjemmeside, i jeres tilbud og i den første mail til en ny kunde. Den skal ikke forklare et produkt. Den skal få kunden til at tænke: Dem vil jeg gerne arbejde med.
Det lyder enkelt, men det er her, mange videoer går galt. De bliver en opremsning af ydelser med flot musik under. Her er de dele, jeg næsten altid bygger en brandingvideo af, og dem, jeg prøver at holde ude.
Fem dele, der næsten altid er med
Rækkefølgen kan variere, men de fem dele går igen. Tryk på dem og se, hvad de hver især skal kunne, og hvor meget plads de typisk får i en video på halvandet minut.
En brandingvideo på 90 sekunder
Åbningen
De første sekunder afgør, om nogen bliver hængende. Start med et menneske, et sted eller en sætning, der viser, hvem det handler om. Ikke med et logo, der flyver ind.
Tiderne er et udgangspunkt, ikke en regel. Nogle historier skal bruge længere tid på hvorfor, andre på bevis.
Et eksempel: fra nul til fuldt booket
Lisa Thygesen var ved at starte sin egen praksis som psykoterapeut i Roskilde. Nye klienter skulle kunne mærke, hvem hun er, før de bookede den første samtale. Derfor bygger videoen på hendes egen fortælling: Hun har selv været et svært sted og fået hjælp, og det vil hun give videre. Vi optog i klinikken og ved vandet, så man møder både fagpersonen og mennesket.
»Flere klienter har fortalt, at de har valgt mig på baggrund af min brandingvideo. (…) På et år var min kalender fuldt booket.«
Historien før ydelserne
Mellisas video begynder ikke med produkterne. Den begynder med ejerens mor, som havde psoriasis og eksem og selv rørte cremer sammen i en skål, til hun fandt én, der virkede. Den kom på apoteket i 1986. Først derefter handler videoen om det, der skiller Mellisa ud, som egen fabrik og egne råvarer. Produkterne kan kunderne læse om på hjemmesiden. Det, de ikke kan læse sig til, er, hvem der står bag.
Det, der gør en brandingvideo kedelig
- Ord, alle kunne sige. Kvalitet, passion og kunden i centrum. Hvis jeres konkurrent kunne sige præcis det samme, siger det ikke noget om jer.
- En liste over ydelser. Den hører hjemme på hjemmesiden, hvor den kan læses i ro og mag.
- Trends. En brandingvideo skal holde i årevis, så klip og effekter, der er moderne lige nu, er forældede om et halvt år.
- For mange budskaber. Én video, én historie. Resten kan blive til korte klip.
Én optagedag, mange versioner
En brandingvideo er bred til hjemmesiden. Men fra den samme optagedag kan der også klippes en høj version til sociale medier og korte klip til annoncer. Og stopper en medarbejder, der er med, kan videoen klippes om, så den lever videre. Se flere eksempler herunder, eller læs, hvad en brandingvideo koster.







